SAMFOs bestyrelse

 

jishJanni Iben Stevn Hansen (formand) – født 1985
Mor til tre børn (født 2008, 2010 og 2012), der blev passet hjemme deres første tre år, og nu går i børnehave og skole. BA i Dansk & Filosofi, medforfatter til “Er der nogen hjemme?” og aktiv samfundsdebattør. Medlem af SAMFO siden 2012.                                    

 

11221591_10153364706107720_1807096005167303882_nMartin Seefeldt Borgen (næstformand) – født 1976                                                       Far til tre børn (født 2005, 2009, 2014), hvoraf to går i skole og en passes hjemme. Uddannet Cand.IT og arbejder som salgs- og marketingschef i en privat virksomhed. Medlem af SAMFO siden 2014.

 
unnamedChristina Kaa Rosted  (sekretær) – født 1981
 
Mor til et barn (født 2013), der passes hjemme.  BA i fransk og cand.mag. i sprogpsykologi og freelance-oversætter. Medlem af SAMFO siden 2014. 
 
 
182348_126254770846915_2132136705_nCecilie Felumb Conrad – født 1975
Mor til fire børn (født 1999, 2006, 2009 og 2012), der alle passes hjemme og hjemmeskoles. Uddannet psykolog. Foredragsholder og indehaver af speltmor.dk.
Medlem af SAMFO siden 2012.

 

 

Suppleanter:

 
unnamed-1Amalie Ipsen Selmer (kasserer) – født 1983

Mor til ét barn (født 2013), som passes hjemme. Uddannet folkeskolelærer. Medlem af SAMFO siden 2014.

 

am portrætCathrine Legardh (arrangementsansvarlig) – født 1973

Alene-mor til ét barn (født 2013) , der passes hjemme. Uddannet folkeskolelærer, og arbejder nu som selvstændig musiker. Medlem af SAMFO siden 2013.


 

3 responses to “SAMFOs bestyrelse

  1. Hej

    Jeg skriver som men blot for lige at give en kommentar på den seneste artikel i Politiken; ‘Familieforening: Moderskabet betragtes som en tabersag’, af Anne Kirstine Waage Beck. Jeg vil til start sige MANGE TAK for at bringe dette helt enormt vigtige emne på banen; et delimma og en problematik som jeg mener mangler fokus.
    Min kommentar drejer sig om, at jeg må være helt ærlig og sige, at jeg er godt træt af snakken og ‘kravet’ om ligestilling. Selvfølgelig skal vi have ligestilling; uden tvivl! MEN! Der er en snak som jeg synes er LANGT VIGTIGERE end snakken om ligestillingen, nemlig snakken om LIGEVÆRD! For det første er dette et langt mere relevant og presserende emne at tage op, da ligestilling ikke tager højde for det skæve syn der kan være på de meget lavtlønnede job, eller de job der bliver set som værende uden prestige; alle disse former for jobs, som er fuldstændig essentielle for at vores samfund kan fungere, tager debatten om ligestilling ikke hånd om, men det vil en snak om ligeVÆRD gøre, efter min bedste overbevisning! For det andet, som artiklen også er inde og berøre, så underminere snakken om ligestilling for kvinder, den helt enormt vigtige rolle som de spiller som mødre for deres børn; en rolle som jeg som mand IKKE kan udfylde. Ligestillingen flytter ganske enkelt vores fokus væk fra det faktum at kvinder kan noget som mænd ikke kan og omvendt.
    Lad os da fejre vores forskelligheder i stedet for at underkende dem, og forsøge at skjule eller fornægte dem!
    Det var min kommentar herfra 🙂 ! Det kunne være interessant at høre hvad I / du (Anne) tænker om vigtigheden af ligestilling sammenlignet med ligeværd. Det kunne også være spændende at få en snak over en kop kaffe engang!

  2. Kære Martin
    Tusind tak for din kommentar. Jeg er personligt helt enig med dig – vi trænger til en debat om, hvad arbejde er værd og hvad der er en anerkendelsesværdig indsats. Som det er nu, vægtes visse jobs meget højt, mens andre ikke regnes for noget, og der er oftest ingen sammenhæng med hvor krævende arbejdet er. Jeg synes det er helt forkert, at omsorgsarbejde overfor ens egne børn, ikke regnes som betydningsfuldt. Selvfølgelig er det det. For mig at se burde det interessere feminister meget mere – ja, måske må man ligefrem sige, at den egentlige kamp for kvinder i dag ligger netop i at få mulighed for at dele tilværelsen med de børn, vi selv har født og få anerkendelse for den indsats vi yder som mødre. Jeg anerkender samtidig at der findes familier, hvor det er faren, der ønsker den opgave, det er naturligvis en frihed den enkelste familie må have. Men jeg er enig med dig i, at der er noget skævt ved den måde, hvorpå vi forsøger at ensliggøre kønnene i forældrerollen – jeg tror aldrig, det vil lykkes. Og jeg ser det egentlig også som et tab for os kvinder, at vi ikke legitimt kan definere selv, hvordan vi ønsker at være mødre. Jeg skal lige understrege at disse holdninger er mine og ikke repræsenterer SAMFO som sådan. Men endnu engang tak for din fine kommentar. Jeg håber fremtiden vil byde på mere ligeværd! Bedste hilsner fra Anne

  3. Kære Samfo
    FOA – Fag og Arbejde støtter forskning på Aarhus Universitet i 1 årige og 2 årige børns stressniveau i forskellige pædagogiske miljøer. Til undersøgelsen skal vi bruge 200 børn i alderen 1 eller 2 år, der passes hjemme. Kan I hjælpe mig med kontakt til familier?
    I undersøgelsen måles stressniveau også hos 200 børn i dagpleje, 200 børn i vuggestue og 200 børn i aldersintegrerede daginstitutioner. I dagtilbuddene måles også CO2 indhold i luften og plads.
    Målinger af stress hormonet cotisol opnås ved at klippe en kvadratcentimeter af barnets hår bagerst på issen. Heraf kan stressniveauet måles tre måneder tilbage. Alle forældre får fuld adgang til resultater der vedrører deres eget barn. Dagtilbud og kommuner er anonyme i undersøgelsen.

    Bedste hilsner
    Birgit Stechmann
    Chefkonsulent
    FOA – Fag og Arbejde
    tlf. 24 94 59 69

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s