Institutioner

Den herskende norm er, at børn har bedst af at komme i institution, og at det er synd for de børn, der passes hjemme, fordi ”de går glip” af institutionslivet. Denne norm er SAMFO uenig i. Forældrene mangler alternativer til det offentlige pasningstilbud: Man oplyses ikke om alternativerne, fx når sundhedsplejerskerne uddeler brochurer med kommunale pasningstilbud, og mange ved slet ikke, at de bor i en kommune, hvor man kan få et et-årigt tilskud til hjemmepasning. Det kan også virke urimeligt at pladsanvisningerne i kommunerne kun anviser kommunale pladser men ikke private institutioners pladser. Dette er en ”skævvridning” af pasningsmarkedet og giver det offentlige en konkurrencemæssig fordel.

Selvom danske børn tilbringer mellem 25.- og 30.000 timer i daginstitution i løbet af deres opvækst, bliver deres rettigheder ikke varetaget af nogen (ingen minimumsnormeringer, ingen sikring af fysiske rammers kvalitet, ingen garanti for faglært personale, børn har ingen tillidsrepræsentant, ingen krav til børnenes ”arbejdsmiljø”).

SAMFO mener også, at det er beskæmmende, at der ikke findes nogen undersøgelser af, hvad nogle fagfolk og debattører har kaldt det største folkelige eksperiment i nyere tid. Over 90 % af alle børn institutionaliseres i en alder af 1 år – ikke fordi nogen har bevist, at det er det, de har brug for at blive gode samfundsborgere, men fordi vi tilfældigvis har fået forhandlet os frem til en barselsorlov på 12 måneder.

Uafhængig forskning der udviser kritik af institutionernes kvalitet møder voldsom modstand fra institutionerne og deres organisationerne. Og i øvrigt: Hvorfor skal andre, herunder SAMFO, hele tiden bevise, at institutionaliseringen er skadelig? Er det ikke fortalerne for institutionaliseringen, der skal bevise, at den er gavnlig?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s