Familieliv

Familiepolitik er i Danmark oftest fokuseret på barselsordninger og institutionspasning af børn. SAMFO arbejder med familiepolitik i et bredere perspektiv og vil gerne sætte familien i centrum af diskussionen snarere end det offentliges serviceudbud til borgerne. SAMFO beskæftiger sig med, hvordan forældre kan prioritere mere bæredygtigt, undgå at opleve hverdagen som stresset og hvordan forældre kan udfylde rollen som forældre i et samfund, hvor institutioner spiller en central rolle i uddannelsen af de kommende generationer.

SAMFO kan desværre konstatere, at familiepolitik ikke er eller har været et prioriteret fokusområde for regeringerne. Gennem tiden har familiepolitikken udviklet sig, men altid med institutioner som omdrejningspunkt – ikke familierne og børnene. I 2007 udgav Arbejdslivs- og Familielivskommissionen en længere rapport med over 30 initiativer vedrørende familielivet og tiltag man kunne gøre, hvilket dog aldrig har ført til nogen konkrete ændringer for forældre, familier eller børn.

Flere undersøgelser viser, at mange familier ville leve anderledes, hvis de havde råd. Måske kunne de få råd. Hvis man prioriterer sin boligs beliggenhed, sit mærke af bil og tøj samt destinationen på sine charterrejser anderledes, når man får børn, kunne man måske arbejde mindre og får mere tid til sin familie. Mange familier er ikke dygtige nok til at balancere deres prioriteringer og har svært ved at overskue den ”omlægning” af livet, som vil opfattes meget radikalt, hvis man pludselig træder ud af ”ræset”.

SAMFO arbejer med forældrenes evne og vilje til at tage ansvar for deres børns udvikling og de muligheder og stimuli forældre udsættes for i forhold til dette ansvar. Det kan nemlig ofte være begrænset i et samfund, hvor institutionalisering er dybt forankret i ethvert familie- og børneliv. SAMFO ser en tendens til, at forældreinstinktet undertrykkes, når vi bliver reguleret til at afgive ansvaret for en stor del af vores børns tilværelse meget tidligt i børnenes liv og i vores egne liv som forældre. Derfor går vi ind for frit valg af pasningsordning. Som det er nu besværliggør det uigennemsigtige pasningstilskud og den håndfast regulerede familiernes muligheder for selv at vælge, hvordan de vil leve, mens børnene er små.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s