Tilskud til hjemmepasning afskaffet i København

Torsdag den 11. september indgik DF, Radikale, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten i Københavns Borgerrepræsentation budget for 2015. SAMFOs mærkesag, tilskuddet til pasning af eget barn, blev afskaffet som et led i besparelserne på børne- og ungdomsområdet. Det er selvfølgelig noget, vi tager stærkt afstand fra i SAMFO! Vi synes, at det er ufatteligt bagstræberisk, at Danmarks hovedstad ikke tager børnefamiliernes behov for fleksibilitet, hvad angår indretningen af familielivet, alvorligt. I SAMFO føler vi med de københavnske familier, for hvem muligheden for det et-årige tilskud var indregnet i familielivsplanlægningen for det næste år, og vi ærgrer os over, at mange børn nu bliver tvunget i pasning uden for hjemmet, selvom det måske hverken passer til dem eller deres familier.

Vi opfordrer kraftigt til, at Københavns Kommune vil overveje genindførsel af ’tilskud til pasning af eget barn’ på budgettet for 2016; især set i lyset af, at de sandsynligvis ikke kommer til at spare på at afskaffe tilskuddet, idet det kun koster 85% af de vuggestuepladser, som nu bliver besat af alle de børn, der skulle have været passet hjemme det næste år. I SAMFO vil vi fortsat kæmpe for at gøre Dagtilbudslovens paragraf 86, ’tilskud til pasning af eget barn’, til et lovpligtigt tilbud i alle kommuner, så det ikke er op til de enkelte kommunalbestyrelser at indføre eller afskaffe det, og dermed suverænt bestemme, om forældrene skal have et reelt frit valg, hvad angår pasningen af deres børn, eller ej.

Advertisements

One response to “Tilskud til hjemmepasning afskaffet i København

  1. Hej samfo

    Jeg har min søn på 10mdr og kunne godt tænke mig at gå hjemme et år mere med ham. Ved i noget om Københavns kommune igen kommer til at have pasning af eget barn i 2016.

    Mvh
    Rachida El Halimi

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s