Brev til Barfoed: Hold fast! Familien findes stadig…

Kære Lars Barfoed

Du gjorde en god figur i Deadline i aftes, og vi håber du holder fast i, at danske folkeskoleelever ikke skal tvinges til at være længere tid på skolen, end det er tilfældet nu. De skal have lov at gå hjem. Martin Krasnik sagde til dig, at sådan fungerer familier ikke længere. Vi skriver til dig, for at fortælle dig, at det gør vi faktisk. Og vi er glade for at have lov til det.

Vi er en minoritet, det er klart. Men der er trods alt tusindvis af familier i Danmark, der prioriterer, at den ene voksne er hjemmegående eller på deltid, og derfor har god tid til selv at tage sig af deres børn. Og vi har ikke noget ønske om at følge flertallet, fordi det byder os imod, at institutionaliseringen af de danske børn konstant tager til i omfang.

Danske børn har verdensrekord i institutionalisering – selv vores nordiske naboer overgår vi med længder. Danske børn kommer tidligst i institution, andelen af børn, der går i institution er størst og børnene er der i meget langt tid. Allerede før barnet fylder et år, sendes 18 pct. i vuggestue og så går det stærkt: Af de etårige er 86 pct. i institution og i børnehavealderen er vi oppe på 97 pct. De fleste børn går naturligvis også i SFO nu, men i det mindste har de friheden til at gå hjem, hvis de eller forældrene skulle ønske det.

Stå nu fast på, at danske børn ikke har brug for yderligere institutionalisering, tværtimod. Det er heldigvis konservativt hjerteblod at kæmpe for familien som institution. Familiens betydning er blevet udvansket gennem flere års uhensigtsmæssig skatte- og tilskudspolitik på institutionsområdet, og det er godt at se tegn på, at Konservative ikke vil være med længere.

Vi vil meget gerne drøfte de bredere perspektiver i dette med dig og dit parti, og håber du har lyst til at invitere os på en kop kaffe. Vi ser gerne, at skolebørn fortsat vil have mulighed for at gå tidligt hjem til deres familie om eftermiddagen, og at vi på småbørnsområdet kan indføre en “pengene følger barnet”-ordning, såIedes at flere familier får mulighed for at prioritere tiden med deres små børn.

I mellemtiden vil vi bare sige, at vi håber du holder fast og får forhindret at børnene tvinges til at bruge flere timer i skolen – og du er velkommen til at ringe, hvis du vil have kød og blod-beviser på, at der rent faktisk findes familier, der fungerer, som du hævder.

Mange gode hilsner

Lisbet Røge Jensen,
Formand for Småbørnsfamilieforeningen Samfo,

Anne Kirstine Waage Beck,
næstformand for Småbørnsfamilieforeningen Samfo og

Jane Thoning Callesen
redaktør og stifter af Hjemmeunger.dk

Kontakt Lisbet & Anne på mail@samfo.dk / 31 33 50 78
Kontakt Jane på redaktion@hjemmeunger.dk / 61 30 73 24

Reklamer

5 responses to “Brev til Barfoed: Hold fast! Familien findes stadig…

    • Har lige læst dit link Larz. Kan ikke lade være med at tænke at de kvinder som går på deltid og bruger mere tid på familien, netop har mindre risiko for at blive skilt…

  1. want to affiliate physical products, then you’d want
    to probably work with Amazon or. Failing to do so makes it certain for the company
    to falter drastically in the longer run. On the other hand, someone driving a car who sees a billboard,
    will at best be interested and might decide to get more information at some time.

  2. Just desire to say your article is as amazing. The clarity on your
    put up is just spectacular and i can think you’re knowledgeable on this subject.
    Fine with your permission allow me to snatch your
    feed to stay updated with impending post. Thank you one million and
    please keep up the gratifying work.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s