Åbent brev til borgmester Anne Vang

Følgende er idag udsendt af foreningen som pressemeddelse:

Er det kommunens børn eller forældrenes?
Åbent brev til Anne Vang (S), Børne- og Ungdomsborgmester i København

“Vores debat er, om det er en form for børnemishandling, ikke at sende dem i børnehave.” Sådan sagde Københavns Børne- og Ungdomsborgmester Anne Vang for nylig i et radioprogram på britiske BBC, der handlede om danske børn og daginstitutioner.

Småbørnsfamilieforeningen SAMFO, hvis formand også deltog i programmet, tager med dette åbne brev stærkt afstand fra borgmesterens udtalelser og opfordrer hende til at uddybe meningen bag.

– Tænk, at Anne Vang kalder det for børnemishandling, at jeg giver alt det bedste jeg har i mig videre til mine børn hver dag, og at vi bruger mere tid sammen end adskilt. Jeg er dybt rystet, siger bestyrelsesmedlem Marie Carlsen.

Anne Vangs udtalelse forargede også de britiske journalister, som har lagt et særklip på radioprogrammets Facebookside (link nederst). BBC interviewede borgmesteren om den særlige danske model, hvor småbørn sendes i institution meget tidligt og med store offentlige tilskud. Borgmesteren tilføjede, at det endda drøftes, hvorvidt institutionaliseringen af småbørn bør gøres obligatorisk.

Gad vide om Anne Vang forstår, hvor voldsomme hendes udtalelser er. I SAMFO er vi tilhængere af, at det er familien, der træffer beslutninger om barnets trivsel. Derfor arbejder vi for et opgør med den nuværende danske model, hvor beslutninger om børnepasningen træffes politisk, og hvor store offentlige tilskud følger institutionerne istedet for familierne og dermed børnene. Hvis Anne Vang har ret i, at der pågår en politisk diskussion om, hvorvidt det er børnemishandling ikke at sende børnene i institution, så bør hun og de øvrige politikere spille med åbne kort, så andre kan komme til bordet i debatten:

– Hvis Anne Vang og socialdemokraterne lægger sig fast på definitionen “børnemishandling”, så har det alvorlige politiske implikationer, udtaler foreningens formand Lisbet Røge Jensen. – Hvis det er børnemishandling at undlade at sende sine børn i institution, hvad bliver så straffen, udover at børnene tvinges i vuggestuer og børnehaver?, spørger hun.

Borgmesterens udtalelser vækker også forargelse og vrede blandt foreningens medlemmer, som både rummer familier med børn i ude- og hjemmepasning. SAMFO-medlem Anne Kirstine Waage Beck, mor til tre, siger:

– Man kunne godt reflektere lidt over det faktum, at vi har haft børnepasningsinstitutioner i omkring 40 år, mens menneskeheden ellers selv har passet deres børn gennem hele historien. Skulle det nu være børnemishandling?

Småbørnsfamilieforeningen SAMFO opfordrer Børne- og Ungdomsborgmesteren til en debat om børns trivsel. Københavns Kommune har gennem den seneste tid haft store problemer med den kommunale børnepasning, og Berlingske Tidende kørte tidligere i år en lang artikelserie ved navn “Børnenes by”, hvor avisen satte fokus på de problemer, som kommunen har med såvel at overholde pasningsgarantier som at sikre børnenes trivsel. Dette er ikke det rigtige tidspunkt at skyde med skarpt efter de forældre, der hver dag påtager sig et ansvar for at tage sig af sine egne børn.

SAMFO vil til enhver tid forsvare forældrenes frihed til at vælge den pasning, de finder bedst. Efter Anne Vangs udtalelse føler vi os foranlediget til at stille hende og den Borgerrepræsentation, hun var talsmand for i programmet, et principielt spørgsmål: Er det kommunens børn eller forældrenes?

Uddybende oplysninger:

Hør lydklippet med Anne Vang (øverst, 14 sek.) og den fulde udsendelse (nederst, ca. 5 min.) her:

http://audioboo.fm/boos/1009276-our-debate-is-whether-it-s-kind-of-child-abuse-not-to-have-them-go-to-a-kindergarten

http://audioboo.fm/boos/1009859-childcare-provision-in-denmark

Lydklippet på BBC’s Facebookside findes her:

http://www.facebook.com/theworldatone

Om Småbørnsfamilieforeningen SAMFO:

Småbørnsfamilieforeningen (SAMFO) er en interesseorganisation, der arbejder for at sikre et reelt frit valg mellem forskellige pasningsmuligheder:

  • famillien,
  • i anden privat pasning,
  • i offentlig dagpleje,
  • i daginstitution.

SAMFO arbejder for, at pengene skal følge barnet, ikke institutionen. Til gavn for den enkelte familie og til gavn for børnene.

Kontakt:

Småbørnsfamilieforeningen SAMFO
Kongevejen 345C
2840 Holte

Formand: Lisbet Røge Jensen
Tlf. 31335078

Email: mail@samfo.dk
Web: www.samfo.dk

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s