Om at blive taget fra sin mor

Et besøg hos en lokal gartner, i et ikke-børnerelateret anliggende, satte nedenstående tankestrøm i gang hos SAMFO’s kasserer.

Vi har besluttet at få en indekat. Den flotte røde hankat, som fulgte med lejemålet, og som ikke vil med indenfor, men foretrækker stalden, er nemlig ikke effektiv nok til at holde musene væk fra vores hus herude på marken. Men der er også langt rundt. Så ved hjælp af svigermors kontakter, tog vi ud til en lokal gartner, som havde 6 stk. 4 uger gamle killinger, uden hjem. Vi valgte en lille sød hunkat, rolig og opsøgende. Konen på gartneriet mente, at den ville få et rigtig godt temperament til at blive familiekat. Vi tog hendes ord for gode varer, ingen af os har forstand på katte. ”Men I kan jo ikke få den med i dag” sagde hun, ”den skal være 12 uger før den kan tages fra. Der er nogle ting den lige skal lære af sin mor først, som at fange mus, og bruge kattebakke, og sådan nogle ting”.

Og så kom jeg bare til at tænke på, hvad det er for nogle ting menneskebørn skal lære af deres mor, før man kan tage dem fra hende. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvor mange år, 12 uger i et katteliv svarer til, for et menneskebarn. Kattekillingen lærer at klare sig selv, ved at gå sammen med sin mor, samtidig med at den tumler med sine søskende, hvilket øver andre vigtige færdigheder. Et intensivt træningsforløb, sådan som naturen har tænkt det.

Her i landet sender vi vores babyer væk fra deres mor inden de kan gå, skaffe sig mad og drikke og gå på toilettet. Der er mange sociale spilleregler i samfundet, som de ikke lærer sammen med deres mor. Det moderne samfund som vi danskere lever i, kan ikke sammenlignes med et naturligt katteliv. Det går så stærkt i dag, at ikke engang mor er helt med på den nyeste teknik, så hun kan lære den fra sig, og det er ikke alle spørgsmål vores børn stiller som vi kan give et fornuftigt svar på.

Men hvad med vores families kultur og historie? Det vi er, mener jeg, kommer før det vi kan. Det giver tryghed at være del af et fællesskab, og et familiehieraki, og vide at man står på skuldrene af sine forfædre. Og så er der de sociale spilleregler, og respekt for hinanden, og for naturen. Hvad med noget så lavpraktisk som madhygiejne, trafikregler, hvordan man opfører sig overfor en fremmed hund? Børn lærer ved mange gentagelser. Måske kan man lære alt det i børnehaven, men der er ingen kærlighed med i det. Ægte respekt udspringer, i min verden, af næstekærlighed, og det første sted barnet oplever kærligheden er i sin mors arme, i familien. Det er den mest naturlige base for at udvikle sig. Selvfølgelig er der nogle familier, som har det svært, og for dem er det måske redningen, at deres børn kommer i børnehave/vuggestue/dagpleje. Men det er at sigte efter laveste fællesnævner, at gøre det til det rigtige for børnene, via det store tilskud der gives til børnepasning i Danmark

Jeg tror, at rigtig mange børn ville få meget mere ud af at være sammen med deres forældre, end af at være sammen med andre børn hele dagen, også de forældre som ikke er oplagte børnepassere. Især hvis de også har søskende.

Moderne mennesker vil have lov at indrette sig efter deres eget hoved, og det burde da netop være resultatet af ligestillingskampen. Det skal ikke være en tvungen pligt at gå hjemme med sine små børn, ligesom det heller ikke skal være en tvungen pligt, at aflevere dem mens man selv tager på arbejde. Men sidstnævnte er en realitet for mange mennesker, hvis de ikke har været så fremsynede at undgå at stifte gæld (f.eks. ved boligkøb), inden de fik børn. Man kan skrue meget ned for forbruget, uden de store afsavn, men det kræver en stærk økonomi til at begynde med. Alt sammen kræver planlægning, noget moderne mennesker er skrappe til. Problemet er at moderne mennesker, som kan kontrollere næsten alt, ikke bestemmer over livet, og børn kan melde deres ankomst ret ubelejligt. Heldigvis, for som det er i dag, så tror jeg ikke der ville blive født mange børn, hvis de først måtte komme når det var belejligt.

Ingen kan kontrollere de følelser som ankommer sammen med det første barn, det vender op og ned på rigtigt og forkert, livet tages op til revision, og det er dybt nedslående at finde ud af at man skal handle i mod mavefornemmelsen, fordi det ikke er økonomisk muligt at følge den. Pengene skal følge barnet, hvis de gjorde det, er jeg sikker på, at mange ville følge deres mavefornemmelse.

Reklamer

One response to “Om at blive taget fra sin mor

  1. A luxury watch may be purchased for multiplicity of reasons,
    personal satisfaction, gift for a friend, treasured keepsake,
    present for a special someone or an heirloom set aside with thoughts of the passing
    generations. Rich people are rich because they know the true value of
    money and hence they manage their business. Buyers have got a lot of options
    through which they have to choose and they can get a general understanding as to how they
    have to match their watch shape to the wrist size they
    have and it should also be done according to the length of the hand and
    its size.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s