Det store dilemma

SAMFO magasin nr. 1, 2001.

Dilemmaet mellem arbejde og familieliv indebærer, at det snart kun er de rige, der har råd til at yngle, og at børn er på vej til at blive en mangelvare, mens flere ældre skal forsørges.

AF KIRSTEN STENDEVAD, BERLINGSKE TIDENDE D. 7. JAN. 2001

For nylig var jeg sammen med en flok talentfulde og veluddannede unge danske kvinder, der sukkede over dilemmaet mellem karriere og børn. En havde valgt at skrue arbejdslivet ned på lille blus for at kunne passe sine små børn. Til gengæld er hendes freelanceindtægter efter skat så minimale, at familien afhænger af mandens forsørgernåde. En anden havde fuldtidsjob, men til gengæld dårlig samvittighed over for sine unger, som bliver passet af andre dagen lang. En tredje havde valgt kun at få ét barn for både at kunne give sit arbejde og sit afkom fuld opmærksomhed. Ingen syntes, deres løsninger var ideelle. Og alle havde måtte sande den amerikanske feminist Gloria Steinems ord: ”Nutidens ligestilling varer kun til et par får deres første barn!”

Jeg giver statsministeren ret i, at det må vi kunne gøre lidt bedre! Ikke alene af hensyn til individernes værdighed, men også fordi vi som samfund har interesse i at fostre balance mellem familie- og arbejdssfærer.

Sidstnævnte fremgår af en ny rapport fra Instituttet for Fremtidsforskning, ”Arbejdende familier – Nye udfordringer for familien”, som konkluderer, at ”relationen mellem familien og arbejdsliv bliver et af fremtidens vigtigste indsatsområder – for familien, virksomheder og for samfundet”. Årsagerne er følgende: Familien er vigtigst i tilværelsen og  bliver ikke mindre vigtig i fremtiden, som er en ”immateriel og emotionaliseret verden”, hvor holdninger, værdier og følelser tæller mere og mere. Den kærlighed og intimitet individet kan få i familien kan ikke erstattes af venner og institutioner. ”Og familiens nyere funktioner – emotionel styrke og forankring, udvikling af social intelligens, selvværd og identitet – er ikke bare afgørende for selve familieliv-et”, skrives der i rapporten.

Virksomheder kan opnå produktivitetsgevinster ved at give medarbejderne bedre muligheder for at have et familieliv. Omvendt kan virksomheder gå glip af talent og de ansattes loyalitet, hvis de forsømmer at give medarbejderne øko-nomisk gode og fleksible kår – en risikabel strategi i en tid, hvor medarbejdere er den bedste og mest knappe ressource.

Familien (som ikke længere kan tages for givet) ”producerer og leverer det vig-tigste råstof til fremtidens samfund og økonomi, nemlig børn og arbejdskraft”. Hvis dette er rigtigt, betyder det, at gode forhold for børn og familier kunne blive en konkurrenceparameter i forhold til udlandet. Ligesom USA sikrer sig de mest veluddannede indvandrere ved deres selektive immigrationspolitik, kunne en familievenlig politik give os de mest velfungerende, glade, kreative og produktive samfundsborgere. For i USA er der ganske vist ved at være flere veluddannede kvinder end mænd, til gengæld må de fleste gravide sige deres job op, da barselsorloven kun er fire til max 12 uger, ofte uden løn.

Godt nok er det blevet trendy at være hjemmegående, fordi det signalerer økonomisk succes (for manden), men kvinderne savner at realisere sider af sig selv og er sat tilbage i forhold til deres mandlige kollegaer, når de vender til-bage til arbejdslivet. Desuden føler de sig bombet tilbage til stenalderen, føler deres mand forlanger middagsmad, når han lommer hjem (”det er jo hendes job”), vil bestemme mere (”det er jo mig der betaler”) og kun har med hjem og børn at gøre i sjældne tilfælde af overskud.

Vores forspring hvad angår ligestilling og gode familiekår betyder ikke, at vi er nået til vejs ende. Førnævnte danske fremtidsrapport konkluderer nemlig også, at ”……..familiens situation i dag i høj grad vidner om, at den mangler valg-muligheder og autonomi” og at ”stress i familien og på arbejdet (….) i flere undersøgelser er påpeget som en væsentlig trussel mod den moderne leve-standard.”

Dilemmaet mellem arbejde og familieliv indebærer også, at det snart kun er de rige, der har råd til at yngle, og at børn er på vej til at blive en mangelvare, mens flere ældre skal forsørges. Så rapportens anbefalinger lyder: ”…(vi) bliver (…) nødt til at tage den feminine, omsorgsgivende familieøkonomi lige så alvorligt, som vi tager markeds- og forretningsøkonomien. Det er to sider af den samme økonomiske realitet, og ingen af dem kan fungere uden hinanden.”

Men hvordan kan vi så gøre det bedre? Her er et par bud:

  • Vi kan tage ved lære af Sverige, hvor barselsorloven er på 80 uger (mod 26 i Danmark)
  • Vi kan, som rapporten foreslår, fordre ligestilling af kvinder og mænd i forhold til børneomsorg: ”Hvis mænd og kvinder delte barselsorloven op mellem sig, så man den ene uge arbejdede to dage og den næste arbejde-de tre dage, ville mænd og kvinder koste det samme for arbejdsgiveren og engagementet blive mere ligeligt fordelt.”
  • Virksomheder kan lade sig inspirere af svenske arbejdsgivere, som betragter det som kvalificerende for mænd at tage forældreorlov, fordi ”mændene vender tilbage til arbejdspladsen med nogle nye erfaringer og har lært andre sider af sig selv at kende,” som en svensk delegationsdel-tager forklarede på FN´s Kvindekonference i juni.
  • Tilsvarende burde virksomheder ( og kvinder ) betragte det som udvik-lende frem for stagnerende, når kvinder periodevis er hjemme og træne deres managementegenskaber på familielivet.
  • Samfundet kan gøre det attraktivt og rentabelt for både mænd og kvinder at opfostre børn.
  • Man kan holde op med at fokusere på karriere og materielle goder som det mest saliggørende og tildele familieomsorg og fritid lige status.

I det nye videnssamfund sælger en medarbejder resultater frem for timer. Og mon ikke det vil vise sig, at hele mennesker leverer bedre løsninger end splittede?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s