Boganmeldelse – “Velfærdsyngel”, af Ole Schouenborg

SAMFO magasin nr. 2, 2001.

Anmeldelse af Ole Schouenborgs bog “Velfærdsyngel”. V/Anne Braüner.

“Velfærdsyngel” er skrevet af en vred mand, som med store bogstaver kalder det omsorgssvigt, når forældre dagligt overlader deres lille barn til andre, inden barnet er 2 år gammelt.

Bogen er ganske forfriskende læsning i Dagens Danmark, hvor det – i hvert fald indtil valgkampen gik i gang – i manges øjne nærmest har været det lille barns ret at komme tidligt i dagpleje eller vuggestue og blive hærdet og socialiseret på den rigtige måde.

Schouenborg mener simpelthen, man bør nedlægge alle vuggestuer og gøre det økonomisk muligt for alle mødre (mødre!) at passe deres egne børn indtil de er 2 år gamle. Schouenborg tillader sig den politisk ukorrekte påstand, at en mor i barnets første 2 leveår ikke ligeså godt kan erstattes af en far – eller andre. Mor er simpelthen den bedste i verden, fordi hun er mor. Barnet har allerede ved fødslen et forhold til hende: det kender hendes stemme, lugt og hendes krops reaktioner og bevægelser, og hun er (muligvis også af hormonelle årsager) meget følsom overfor barnets signaler.  Bryder man dette tætte mor-barn forhold for tidligt, får barnet svært ved senere at knytte sig tæt til andre mennesker. At det tidlige mor-barn forhold har stor betydning er efterhånden videnskabeligt veldokumenteret, siger Schouenborg.

Men præcist hvilken betydning og i hvilket omfang er vist ikke helt klart. I hvert fald understreger han, at hans bud på, hvordan samfundet skal reagere på denne viden, er hans egen personlige vurdering baseret på den erfaring han har fået som klinisk psykolog og lærer og vejleder på et pædagogseminarium. Han bedømmer generelt  den udviklingspsykologiske forskning som værende på begynderstadiet. Specielt forskningen i barnets følelsesmæssige udvikling halter bagud (den intellektuelle og sociale udvikling er åbenbart bedre belyst), og det vil kræve komplicerede og langvarige – mindst 20-årige – undersøgelser at opnå den tilstrækkelige viden, vurderer Schouenborg. For mig er det imidlertid vigtigt at fastslå, at uanset en eventuel forsknings resultater, må det være en lovfæstet rettighed, at forældre fortsat har lov til, og reel mulighed for, at passe deres egne børn – medmindre selvfølgelig der er tale om vanrøgt. Forskning kan – som også Schouenborg nævner – sommetider farves af, hvordan de politiske vinde blæser.

Schouenborgs beskrivelse af det lille barns behov for kropslig nærhed med moderen – og indimellem faderen – er helt i tråd med mine egne erfaringer.

F.eks. når han siger: “Spædbørn kan ikke bare gå fra hånd til hånd, krop til krop uden omkostninger… De har behov for en kropslig tryghedsbase for at udvikle modet til at gå på opdagelse med andre kroppe.”

Når barnet er 2-5 år gammelt, bør den ene af forældrene økonomisk kompenseres, så der er råd til deltidsarbejde. For ingen børn bør tilbringe mere end 5 timer dagligt i institution, mener Schouenborg. Men jeg har haft svært ved at finde noget egentligt belæg for den magiske 2-års grænse, som er central i Schouenborgs visioner for et bedre børneliv. Hvorfor netop 2 år??

Schouenborgs vision er altså, at mødre tager 2 års barselsorlov, fædre tager 1 måned omkring fødslen og eventuelt 1 måned senere i løbet af det første år. Det fremgår tydeligt, at han mener, der skal meget til for at lokke mødrene hjem: “Småbørnsuniversitet” i en flot villa med alle faciliteter –  kontakt med andre mødre og småbørn, kropslig pleje af mor, kulturelle oplevelser, serviceordninger vedrørende tøjvask, indkøb m.m., ugentlige besøg af sundhedsplejersken, og af og til besøg af diverse eksperter. Og videreuddannelse via fjernundervisning og kursuslørdage, hvor barnet passes af en nær slægtning. Og måske har han ret i, at der skal lokkes. Detaljerne er jeg dog villig til at diskutere nærmere. Formynderiets altid lidt klamme hånd lurer nemlig lige under overfladen:

“Der er naturligvis ingen fremmødepligt, men det forventes, at man møder mindst tre gange ugentligt.”

Hvorfor ikke overlade det til mødrene selv? Jeg er faktisk lidt stolt på diverse legestuers vegne over de organisationer de er i stand til at opretholde af egen kraft. Den ene legestue, vi er aktive i, består af 12 voksne og 16 børn. De voks-ne skiftes til at passe børnene (når de er minimum 2 år gamle) 3 gange ugent-ligt, sådan at hver voksen har en ugentlig vagt.

Dertil kommer systemer for afbud, tilkaldevikarer, barselsvikarer m.m. Det fungerer rigtig godt – mødrene har nogle timer for sig selv et par gange om ug-en, og ungerne leger godt sammen, har spændende aktiviteter, tager på udflugter osv.

Men videreuddannelse lyder helt fint – her vil jeg i øvrigt foreslå radioen eller CD-spilleren som nogle af de mere oplagte medier (blandt andre), fordi de kan høres mens man ligger på gulvet med den lille og i ny og næ giver barnet et par klodser eller smiler…

Men egentlig er jeg nok i det politiske udgangspunkt uenig med Schouenborg. Han mener, at staten i højere grad end nu bør gøre sig klart, at den har en væs-entlig opdragerrolle i forhold til børnene. De systemer, som bevidst har påtaget sig denne rolle – Det Tredje Rige under Hitlers ledelse,  kommunistiske regimer i Østlandene o.a. – har fejlet, siger Schouenborg. De fik ikke glade, naturligt nysgerrige børn ud af det. Men systemerne har fejlet, fordi de ikke var dygtige nok, mener han. Når den danske stat i dag ikke bevidst påtager sig denne opdragende rolle, opdrager den bare ubevidst – og i vore dage vil det sige til det såkaldt markedsstyrede menneske.

Men hvad nu, hvis de børn, der kommer ud af Schouenborgs model ikke er dem, samfundet efterspørger? Hvad nu hvis de f.eks. er for selvstændige, for initiativrige og for lidt aggressive eller omstillingsduelige? Skal samfundets småbørnspolitik så ændres igen? Det er klart, at et demokratisk samfund må have en vis fællesnævner i opdragelsen af børnene (demokrati, lovlydighed osv.), men herudover mener jeg, det er vigtigt at fastholde, at opdragelsen grundlæggende er forældrenes ansvar. Jeg tror ikke, vi som samfund kan eller skal blive alt for enige om produktionssmålet for børnenes opdragelse. Vi lever i et demokrati, som hylder mangfoldigheden. Det må også gælde opdragelsen af børnene. Og jeg bryder mig ikke voldsomt meget om Schouenborgs idé om obligatoriske “mesterlære”-forældreuddannelser med sundhedsplejersken som mellemmand. Men når de fleste børn tilbringer så megen tid i institutioner, som tilfældet er i dag, ja så kommer samfundet som opdrager til at spille en relativt stor rolle, og så kommer man næppe udenom at diskutere, hvad pædagogerne opdrager til. Og det diskuteres jo også.

Når Schouenborg med udgangspunkt i abernes yngelpleje argumenterer for det naturlige i, at kvinden passer barnet selv i 2 år, kunne jeg godt frygte en konform normdannelse, hvor enhver afvigelse fra det “naturlige” blev mistænkelig-gjort – eller det der er værre. I debatten om småbørnsfamilier i dag fremkommer kvindebevægelser og fagforeninger med det argument mod bedre orlovsmuligheder, at det vil sende kvinderne hjem til kødgryderne og forringe deres karrieremuligheder.  Dette synspunkt har selvfølgelig også lov til at komme til orde (og det imødegås jo altså delvist i Schouenborgs visioner i form af videreuddannelse.) Men der kunne også tænkes andre forhold, som skulle tages med i betragtning, når familien indretter sig: f.eks. kunne en kvinde jo mene, at det arbejde, hun udførte udenfor hjemmet var vigtigt, og at det var det, hun var bedst til. Det skal der også være plads til, mener jeg, hvis ikke vi skal ende i en ny form for “beton-tænkning”. (Schouenborg levner disse mødre en lille mulighed i form af en bedre – og dyrere – dagpleje end den nuværende. Men den er kun til brug i “nødstilfælde” – han opererer lige på grænsen til tvang, synes jeg.)

Længe leve altså det frie valg. Men tak til Schouenborg fordi han med denne modige og inspirerende bog – der indeholder mange flere interessante emner, end jeg kan nå at berøre her – har forsøgt at bringe debatten om børnenes behov på banen. Det må primært være dem, det handler om.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s