Når arbejdet er Gud

SAMFO magasin nr. 1, 2002:

Hvad skal man egentlig med en undervisningsminister, der ikke engang gider tage barselsorlov, spørger Elisabeth Gjerluff Nielsen i dette interview fra Aktuelt 12. marts  2001 i forbindelse med bogen “Isdronningen”.

Interviewer: Jette Hansen

Dagen for dette interview er den 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag. Og det er vel passende at tage en samtale om kvindeliv – og hvor vi nåede til.

Pjerrot, husets lille hvide krølhårede hund tager højt bjæffende imod, men lader sig straks kæle og er venligheden selv. Ikke noget med bidske, neurotiske køtere her.

På køkkenbordet ligger et gyldent brød, der ser ud som noget, naturen har skabt – og som det lykkes mig at tiltuske mig en skive af.

“Ja, ja det er naturen, der har skabt det, i hvert fald mine hænder”, griner Elisabeth.

“Kom, du skal have det ristet, der er durum-mel i, det smager skidegodt.”

Og ja. Det smager skidegodt.

Elisabeth ser ud som en, der temmelig meget er sig selv i den råhvide strikkesweater, håret, der må hænge som det vil, og rappe støvler med nogle afsindige stiletter. Ordene kommer med en vældig energi: “Oh, de unge kvinder, jeg møder, der er sådan i tvivl. De prøver at tro det bedste, men man kan mærke sådan en angst nedenunder: Hvordan skal det gå, hvis jeg får en familie? I dag er arbejdet blevet Gud, og vi arbejder alt for meget. Jeg går ind for, at mænd også passer børn. Men nu taler jeg om kvinderne, og at jeg tror, at kvinderne kunne have brug for at sige, at det her er min biologi, og nu giver jeg denne her yngelpleje, indtil det er gjort godt nok. Så tror jeg også, kvinderne ville have det meget bedre, når de kom tilbage til arbejdsmarkedet. Fordi de var blevet forløst. Men det tillader vi ikke os selv i dag. Vi river os løs, inden vi er parate til det. “Jeg tror, at moderne kvinder har draget den forhastede og fejlagtige slutning, at det er arbejdet, der udvikler os. Det synes jeg ikke nødvendigvis, det er. Og så er det lige meget, om det er en chefstilling på Danmarks Radio eller et fancy job i et filmselskab, eller det bare er nede på rugbrødsfabrikken. Man giver en stor del af sin tid væk til noget andet end det, der er ens eget. Det er udviklende for nogle bestemte dele af dig, det er måske udviklende for din evne til at se på tal. Men ikke hvis du vil udvikle dine følelser eller din menneskekundskab. Jeg kan mærke, hvor meget det har betydet for mig at gennemgå almindelige kvindelige livsprocesser som det at være gravid, føde børn og alt det, der følger med.

Jeg har mødt så mange succesfulde kvinder i mit liv, hvor det så fantastisk flot ud på overfladen, de havde styr på det og kunne klare det hele, enormt dygtigt kvinder, men når man kom tættere på, så sad der en lille usikker 12-årig pige inden i. Der var sådan et kæmpe misforhold mellem den der kompetence og så en følelsesmæssig forarmelse.

Magten i arbejdslivet:

“Når jeg hører en kvinde sige – hvad enten det er en minister eller en forretningskvinde eller en helt almindelig kvinde – at barselsorlov er kedeligt og det gider man ikke, så tænker jeg: hvordan kan man sige sådan noget? Egentlig?  Man har jo sagt, at der er en stor del af livet, som er dødssygt. Er det derfor pædagoger skal have så lidt – som om de bare er en flok sinker? Jamen, det er lidt det, man siger. Men jeg vil hellere spørge: Hvad skal jeg med en undervisningsminister, der ikke engang gider tage barselsorlov – hvad ved hun om børn?”

For ti år siden syntes jeg tit, at man hørte kvinderne klage over, at det gjorde ondt at skulle skilles fra sit lille barn for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, efter et halvt års barselsorlov. Men i dag er det som om den klage er forstummet. Hvordan kan det være?

“Idealet i dag er, at man har kontrol. For både kvinder og mænd. Man er et kontrolleret menneske, helt ned til at styre sin vægt, og styre hvad man spiser. Og der passer den slags sentimentale moderfølelser ikke ind.

Måske  har kvinder fået nogle andre normer. Måske er det sådan, at mange kvinder synes det bliver kedeligt. De synes, at det er fint at komme tilbage på kontoret. Man vil ikke være sådan en, der går derhjemme og bliver lidt tyk af alt det wienerbrød og sødmælk og skal passe et barn og kede sig lidt, fordi der ikke er nogen at snakke med?

Men der er så mange ting, der kan være kedelige i livet. Jeg syntes personligt, at det kunne være lige så kedeligt at være producerassistent ude på Danmarks Radio.

Men  hvis det er sådan, at kvinderne har fået nogle andre normer, så de synes, at det er rart at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter et halvt år, er det så ikke fint sådan? Skal de ikke have lov til det?

Jo. Der er bare nogle spørgsmål, jeg godt vil stille i den forbindelse.

Hvad former nye mennesker? Det er jo en trossag. En tryg afhængighed af nogle voksne, som er de samme fra man er helt lille, til man er et par år, det tror jeg grundlægger nogle ting i et menneske. Der er nogle der tror, at det er fuldstændig lige meget, man kan bare sende dem ud til en amme. Ha,ha. Det gjorde man da i gamle dage. Men på den måde er det en trossag, ikke?

Men så spørger jeg også, hvad er det, der er så vigtigt ved at komme ud at arbejde i en fart? Pengene? Nu har jeg aldrig selv været økonomisk afhængig af en mand, så jeg ved ikke, hvordan jeg ville have det med det.

Men i den tid jeg har levet, har der aldrig været så meget fokus på kvinder som forbrugere, som der er i dag. Og der har aldrig været så meget køben sig til kvindeidentitet. Det besynderlige er jo så, at det er objekter, vi køber os til at være. Og så kører det ligesom lidt i ring.

For det var det, vi ville frigøres fra i 70’erne. Jeg undrer mig over, at det er så attraktivt. Hvor langt er vi egentlig kommet?

Kvinders feminine seksualiserede look sladrer om, at kvinder stadig drømmer om prinsen. Vi drømmer om at være objekt, og at nogen kommer og frelser os. Men det tør jeg sige temmelig sikkert, at det er der ikke.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s