Børnecheck og SAMFO

SAMFO magasin, nr. 4 2001.

Børnechecken har været på den  politiske dagsorden, fordi Socialdemokratiet har leget med tanken om at afskaffe den for at kunne finansiere en udvidet barselsorlov. Det er ikke første gang, en afskaffelse af børnechecken har været på tale.

Vi har derfor bedt Margit Vigilius, tidligere formand og stifter af Samfo, om at berette om, hvilken andel, Samfo har haft i indførelsen af børnechecken. Her følger hendes kommentar om børnecheck og om Samfo generelt:

“Vi har gennem Margit Vigilius haft indflydelse på rapporten om “Udvalg om børns dagligdag”. Margit Vigilius var det af socialminister Mimi Jakobsen “personligt udpegede” medlem af udvalget og formand for “Småbørnsfamilieforeningen SAMFO”.

Margit Vigilius mente, at småbørnsforældrene var dem, der bedst kunne passe børnene. Derfor udarbejdede hun et økonomisk forslag, som skulle tilgodese hvert hjemmepasset barn i alderen 0-6 år med et skattepligtigt årligt beløb på omk. 50.000 kr.”

Sådan omtrent står der i et lille hæfte: “Hjemme hos børnene”, som Samfo har udgivet.

SAMFO’ s styrke ligger i

  • Foreningen lavede sine egne udregninger i stedet for at stole på statens, som fandt frem til, at det ville koste samfundet 8-12 mia. at gennemføre SAMFOs forslag. SAMFO selv fik det til 1,4 mia., dersom 25 procent af småbørnsforældrene valgte denne ordning.
  • SAMFO valgte “at lade pengene følge barnet” –  og ikke et fradrag –     skabe et frit valg for forældrene.
  • Og at Samfo arbejdede politisk

En familieydelse: Penge eller fradrag?

I dag eksisterer de foreninger, der støttede fradragstanken ikke længere (f.eks. “Familiens Genforening”,) mens SAMFO, som arbejdede for en pose penge (svarende til 85 procent af det beløb, alle institutionspassede børn får af staten, efter forældrebetalingen. dvs. ca. 50.000 kr. til et børnehavebarn og ca. 100.000 kr. til et vuggestuebarn) så er det, fordi vi fulgte tidens trends: I 1971 blev hele vores skattelovgivning lavet om med henblik på at tvinge kvinderne  ud på arbejdsmarkedet. Det skete ved at lovgivningen ophævede den daværende sambeskatningsbestemmelse, hvor der blev taget hensyn til, om den ene af forældrene var hjemmearbejdende, og om der var børn i familien. Dette tvang begge forældre til at arbejde uden for hjemmet og sende poderne i institution, hvor også pengene havnede.

I 1987 indførte Mimi Jakobsen BØRNECHECKEN som svar på vores økonomiske forslag.

Kan vi lære af andre lande?

Den herskende familie- og ligestillingspolitik i andre industrilande er generelt mere hensynsfuld mod familierne end i Danmark, uden at det af den grund medfører en nedgang i deres BNP (Bruttonationalprodukt). Det er tigerstaten Korea et godt eksempel på:

Sammenhold:

A: I Asien har individerne fra fødslen en del forpligtelser over for familien og staten, som gør dem mindre modtagelige over for kriminalitet og skilsmisser.

En særlig behandling af kvinder?

B. Kvinderne bliver behandlet anderledes end mænd, både af samfundet og af retssystemet. De udgør en stor del af den arbejdende befolkning, men i reglen arbejder de kun, indtil de gifter sig, og træder så ud af arbejdsmarkedet for at tage sigaf deres børn. Men et stort antal kvinder er ikke i stand til at tjene nok til at brødføde sig selv og deres børn uden mandens hjælp.

Bevarelse af kernefamilien:

C. Det asiatiske samfund forkaster bevidst nogle af de vestlige værdier, bl.a. de anderledes kønsrollemønstre og for at redde kernefamilien m.h.p. at dæmme op for det sociale kaos, der har ledsaget den økonomiske revolution i Vesten.

Konklusion

Da det kun er kvinder, der kan blive gravide og føde børn, kan der aldrig blive tale om en økonomisk og social ligestilling mellem kønnene. Derfor er det også nødvendigt med præferenceordninger, også i Danmark.

(Oplysningerne i  ABC er taget fra bogen “En dollar om dagen, 17 essays om danskerne, globaliseringen og verdens fattige.” Redigeret af Bjarke Larsen og Flemming Ytzen .)

Hold ud, SAMFO – vores indsats gør en forskel!

V / Margit Vigilius.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s