2001: Skal barselsorloven udvides til et år?

SAMFO magasin nr. 1, 2001.

Vi bringer her to svar på dette spørgsmål – svar bragt i Kristeligt Dagblad d.17/2 2001.

Ja, helt klart. Svarer Nicolas Lund-Larsen, som er medlem af Det Radikale Venstres forretningsudvalg. – Det skal den, for barnets første leveår er det aller-vigtigste. Det er for mig et stort eksistentielt familiespørgsmål, og vi taler i denne sammenhæng om en hjørnesten i barnets liv.

Det handler jo om at give et barn så god og så tryg en start på tilværelsen, og den funktion opfylder forældre altså bedst. Vuggestuer og andre institutioner kan ikke erstatte forældrene. Ja, faktisk kan man sige, at vuggestuer primært opfylder forældrenes behov, snarere end børnenes.

Selvfølgelig ville en toårig orlov være endnu bedre, men der er vi ude i den helt urealistiske ønsketænkning. Jeg ved godt, at dette forslag vil møde modstand, men det er for mig meget vigtigt med signalværdien i et sådant forslag.

Og så vil jeg samtidig opfordre fædre til at kræve mere barselsorlov, selv om jeg også godt ved, at det mange steder ikke ligefrem vil styrke karriereudsigterne, Men jeg har selv gået hjemme i to år på dagpenge med mit første barn, og jeg var simpelthen så glad for at få den chance.

Nej, det forslag vil jeg gerne afvise, siger Ulla Tørnæs, der er politisk ordfører i partiet Venstre.

Det er slet ikke sådan et forslag, vi i dag har brug for. Dels vil det skabe mangel på arbejdskraft, og dels vil det gøre det meget sværere for kvinder at vende til-bage til arbejdsmarkedet. Forestil dig en kvinde, der med kort mellemrum får to børn. Hun ville i sin lange fraværsperiode risikere at meste faglige kvalifikationer og på længere sigt kontakten helt til arbejdsmarkedet.

Selvfølgelig ville det da være dejligt med så meget tid til børnene, og de, der vil, kan jo gøre det på dagpenge. Men det, kvinder først og fremmest har brug for, er langt mere fleksibilitet på området.

Det skal være muligt gradvis at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter barsel. Man kunne forestille sig, at man f.eks. i de første uger arbejdede på halv tid, i stedet for at smide kvinderne lige ud i det på fuld kraft efter 26 ugers fravær.

Men det skal alt sammen ske i frivillighedens navn. Man skal selv kunne indgå aftaler med sin arbejdsgiver, frem for, at det offentlige blander sig. I Venstre er vi også tilhængere af, at ”pengene følger barnet”. Forældre burde simpelthen have lov at vælge mellem en institutionsplads eller at beholde de penge og så selv stå for pasningen.

 Svar fra Formanden: Skal barselsperioden udvides til et år?

For mig at se, kan der herpå ikke gives et klart ”ja” eller ”nej” svar.

Dét der skal til i Danmark, er nok først og fremmest oplysning! – Oplysning om hvad der betyder noget for et lille, så vel som for et lidt større, barn.

Vi tror, at reel oplysning, vil føre til en holdningsændring – både hos de danske forældre og hos vore politikere. Og så bliver der ikke længere tale om hvorvidt forældre (barnet?) skal have ret til 1 års barsel! Så vil der i højere grad blive ta-le om en anden måde at indrette sig på – en anden måde at prioritere sin tid på.

Nok er der i dag en vældig fokusering på familien og dens kvaliteter – men det er som om man glemmer HVORFOR man er begyndt at interessere sig for denne base: Det er som om, at der i dag er en vældig interesse i at have masser af tid samtidig med , at der er en enorm prestige i at have vildt travlt og fare  stresset omkring. Hvorfor bliver der talt så meget om at have tid til – og i – familien, samtidig med at vi arbejder som aldrig før?

En amerikansk undersøgelse viser at i 60erne brugte fædre i gennemsnit 45 minutter om dagen med deres børn, i dag bruger de seks minutter! Og – hånden på hjertet – er tendensen ikke den samme i Danmark? Og mønstret passer nok i lige så høj grad på mødre som på fædre – mon ikke?

Men det er vel til dels også sådan, at når noget bliver normalt – så bliver det også legalt; og så behøver vi ikke længere tænke så meget over vore handling-er! Men det ER vel ikke (læs: BØR vel ikke være) særlig normalt, at man føder sit  ønskebarn – måske oven i købet med en masse hjælp fra teknologien – og så derefter overlader det til andre?

I SAMFO mener vi jo helt klart, at det er vigtigt for det enkelte barn, og for samfundet som helhed, at barnet har sin base i familien! At det er hos foræld-rene at barnet finder tryghed og det sted det bør kunne puste ud og føle sig els-ket – på trods af alt! Vi mener således at det er vigtigt med kvalitetstid – men er også overbevidst om, at der hertil kræves kvantitetstid!

V/TLP

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s